Højtlæsning i morgengry for børnehaveklasse - 2. klasse
En fælles højtlæsning i hele norden som en del af Nordisk Litteraturuge.


’Højtlæsning i Morgengry’ er en tradition og en hyggelig stund i forbindelse med Nordisk Litteratur-uge. Overalt i Norden læses den samme historie højt på nøjagtig samme tidspunkt, og i år også her på Stadsbiblioteket.
Årets højtlæsningsbog er den færøske billedbog Ein hundur, ein ketta og ein mús (2004) af den færøske forfatter Bárður Oskarsson.
Her møder vi en hund, en kat og en mus, som har bestemt sig for at leve sammen som venner. Dette fungerer en tid, men en blanding af kedsomhed, og at de begynder at blive irriterede på hinanden, gør, at den fredelige tilværelse ikke varer længe. For at de skal kunne fortsætte med at leve sammen, må de snakke sammen om deres indbyrdes problemer. Til trods for deres forskelle og uenigheder finder de ud af, at de har det hyggeligt sammen, og at de ønsker at fortsætte med at bo sammen.
Vel mødt til en anderledes og rolig begyndelse på dagen med højtlæsning af et stykke nordisk litteratur.
Arrangementet foregår i Fennebergsalen og der er plads til 4 klasser.
Tilbydes på følgende datoer
Klik på den ønskede dato for at booke besøg. Besøget kan bookes op til 3 hverdage før arrangementets start.