Velkommen til Naturbiblioteket - "Vores Natur" på dit bibliotek

16.04.20
Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne byder velkommen til Naturbiblioteket. Sammen med 74 andre biblioteket i landet, samarbejder biblioteket med DR og Danmarks naturorganisationer for at give danskerne perspektiv på naturen og folde den ud i alle nuancer.

I løbet af foråret og sommeren vil du her på siden, på bibliotekets sociale medier og i det fysiske bibliotek støde på masser af inspiration i krydsfeltet mellem natur og litteratur: anbefalinger, quizzer, artikler og meget mere.

Det kommer til at handle om alt fra finurlige børnebøger over lavpraktiske håndbøger til smuk lyrik, vilde essays og store samtidsromaner. Vi vil have læserne ud i naturen, og vi vil give naturoplevelser gennem litteraturen. Vi kalder det hele for Naturbiblioteket.