Hvad er læserservice?

Foretrækker du bøger med et højt tempo eller bøger, som tager sig tid til at opbygge komplekse karakterer? Bøger, som får dig til at grine eller ryste af skræk? Vi hjælper med at afklare, hvad der er vigtigt for din læseoplevelse.

På Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne tilbyder vi Læserservice – både her på hjemmesiden og når du møder os på biblioteket. Vi giver forslag til nye læseoplevelser baseret på din tidligere læsning og dine præferencer for at sikre, at du kommer hjem med bøger, der passer lige netop til dig.

Her på siden kan du finde inspiration i vores lister, som indeholder bøger der minder om hinanden.

 

Læsekompasset

Læsekompasset er en online-tjeneste baseret på Læserservice. Her kan du navigere i bibliotekernes bogsamlinger ud fra læseoplevelser snarere end genrer eller emner. Du kan søge ved at kombinere forskellige appelfaktorer eller søge på din favoritroman og få forslag til bøger, der minder om den. Du kan logge på med dit bibliotekslogin og bestille bøgerne til afhentning på dit lokale bibliotek.

Læsekompasset er stadig under udvikling, så du kan godt opleve ting, der ikke fungerer optimalt endnu. Du kan få hjælp og vejledning til at bruge Læsekompasset hos bibliotekets personale.