'Donau' af Claudio Magris

Hvad handler bogen?

’Donau’ handler om floden Donau. Mere specifikt om italienske Claudio Magris’ bådrejse ned langs floden, helt fra dens udspring ved Donauquelle midt i tyske Schwarzwald og til dens udmunding i Sortehavet. Men bogen er ikke bare en rejseskildring – det er en hybrid af områdebeskrivelser, kulturhistorie, selvbiografi og roman. Resultatet er en forførende og fascinerende tur gennem Europa, der lige så meget er en rejse gennem kontinentet, som det er en rejse gennem befolkningers fortid, drømme og indre liv.

Hvorfor skal man læse denne bog?

Der mangler ikke grunde til, at ’Donau’ er en helt særlig læseoplevelse. Og især dens historie er en stor kvalitet, der måske med årene siden udgivelsen i 1986 er blevet sværere at få øje på. Dengang stod opdelingen mellem Øst og Vest i Europa stadig stærkt, og ved sin udgivelse blev bogen modtaget lunkent af et anmelderkorps, der udviste modstand mod den vision for et samlet Mitteleuropa, Claudio Magris beskrev. De ville hellere ned ad Rhinen. Men den måske største styrke i ’Donau’ er, hvordan den bringer læseren tættere på folkefærd, regioner, kulturer og litteraturer, der gennem hans øjne virker kerne-europæiske.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Claudio Magris har muligvis haft en åndelig inspiration i Stefan Zweig, som har skrevet ’Verden af i går’, den berømte kulturskildring af et tabt Europa. Hvis man derimod har lyst til at begive sig ud af vores eget kontinent, kan man kaste sig over Carsten Jensens ’Jeg har set verden begynde’, der på sin egen sammensatte måde handler om hans rejser i blandt andet Rusland, Kina og Vietnam.