Mit liv som youtuber

Mange af børns idoler er kendte youtubere, og flere af disse har også fundet vej ind i bøgernes verden.

Bibliotekets bogsamling byder både på skønlitteratur og fakta bøger om at være youtuber.

I litteraturfolderen 'Mit liv som youtuber' findes der alt fra alvorlige fortællinger om børn og unges som selv bliver youtubere til skøre fortællinger fra youtuberenes fiktive verdner. Find masser af anbefalinger i litteraturfolderen, som kan downloades som pdf fil her på siden.

Herunder kommer en ekstra anbefaling af tre særligt sjove og fantastiske fortællinger - fortalt af og om kendte youtubere.

RobinSamse og rejsen til Jordens indre

De populære YouTubere RobinSamse er både kærester og gamingpartner. De har også udgivet 6 bøger om deres spændende eventyrrejser – med referencer til andres ekspeditioner og deres eget spilunivers. Alle bøgerne er fulde at spænding, humor og flotte tegninger – som Samrita har tegnet. Gode at læse for børn fra 8 år

Bamser, bomber og brødristere

Hvor mange gange kan man slå en talende bamse ihjel uden at den dør? Rigtig mange gange i denne bog, hvor Niki Topgaard selv er hovedpersonen som uheldigvis får bestilt en forfærdelig bamse, som han bare ikke kan komme af med igen.

Til børn med hang til gakkede fortællinger fra 10 år

Simbas farlige rejse

Husk altid at lukke døren!

Comkeans kat Simba ser sit snit til at smutte ud, og det bliver begyndelse på en ikke helt ufarlig udforskning af verdenen uden for lejligheden. Fortællingen forgår i kattehøjde og undervejs møder Simba både sultne duer og kloakrotter.

Bogen bliver aldrig mere uhyggelig end det er hyggeligt at læse den højt for børn fra 6 år.