'Alt dette kunne du få' af Josefine Klougart

Litteraturformidler Henrik anbefaler denne uge en af de romaner der er nomineret til DR Romanprisen 2022. Romanen er en hyldest til moderskabet, barndommen og naturen.

Hvad handler bogen om?

I starten af bogen ’Alt dette kunne du få’ er der en scene, hvor Barbara og lillesøsteren binder et reb sammen om deres maver, så de kan svømme sammen uden at blive taget af strømmen. Men pludseligt hiver rebet ikke længere i Barbara, og så ved hun, at noget er galt.
Det er denne spænding, der er nerven i Josefine Klougarts bog – det, at vi ofte starter fuldstændigt bundet til nogle andre mennesker, for lige pludseligt at miste dem, stående med det tomme reb i hånden. Det er en bog om familien som det sted, hvorfra der kastes lange skygger. Familien som nogle mennesker, der kan være ude af vores liv, men hvis fravær altid kan føles.

Hvorfor skal man læse denne bog?

Josefine Klougart har skrevet en utroligt smuk roman, der ikke følger nogen stram kronologi. Det er i stedet et forsøg på at indsamle hele livet, efter at faderen bliver syg, og det hele lader til at falde sammen. Så bliver sorgen kun håndterbar, hvis hele det levede liv bliver fremkaldt igen. Det er her romanen tager sin begyndelse, og det er det, der bliver dens projekt.
Klougart skriver ikke handlingsmættet eller med masser af dialog. Hun skriver i stedet indlevet og poetisk om de mennesker, som Barbara vokser op imellem, og som sætter rammen for hendes liv. Vi læser om oplevelser, stemninger og tanker, så læsningen i højere grad føles som et tværsnit af karakterernes levede liv. Vi føler, at vi kommer ind og rører ved det inderste i dem.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Mange aspekter af Klougart kan minde om Virginia Woolf, der har samme evne til at skrive sig utroligt tæt ind på nogle karakterer og deres inderste tanker, men stadig være i en evig balance med menneskene og verden omkring dem. Man kan anbefale det meste af Woolf, men for at fortsætte tråden fra Klougarts bog vil jeg særligt anbefale hendes selvbiografiske ’Et rids af fortiden’. Her oplever vi også en mere fri form i forsøget på at indfange hendes barndom og ungdom i lyset af familien.  
 

02.03.22