Lyngbykultur.dk - din nye portal for arrangementer

Vores arrangementer flytter til lyngbykultur.dk

Med forårets arrangementsprogram lancerer vi hjemmesiden lyngbykultur.dk. Her kan du fremover finde alle kulturoplevelser på tværs af Lyngby- Taarbæk Bibliotekerne, Sophienholm og Stadsarkivet Frieboeshvile.

Det betyder, at når du fremover klikker på menupunktet ’Arrangementer’ på lyngbybib.dk, vil du automatisk blive ledt videre til lyngbykultur.dk, hvor alle voksen- og børnearrangementer samt udstillinger vil være tilgængelige.

Arrangementer i januar 2022 vil du fortsat kunne finde på både lyngbybib.dk og på lyngbykultur.dk.

De mange gode arrangementer ligner sig selv, og billetkøb og tilmelding er også helt det samme. Det er kun indpakningen, der er ny. Skulle du have svært ved at finde et arrangement fra programmet, så skriv endelig til os på hurra@ltk.dk, så er vi mere end klar til at hjælpe dig.