Musikbiblioteket anbefaler - februar 2015

01.02.15 (Opdateret )
Her kan du læse de seneste anbefalinger af musik. Denne gang fra den specielle Ariel Pink og et helt nyt album, som lige så vel kunne være udkommet i 1983.

Nikolaj anbefaler:


Mark Ronson - Uptown Special (2015)

Du kender højst sandsynligt Mark Ronson. Det er muligt du ikke ved det, men du kender ham nok. Som producer er primært ham, der er bagmand til Amy Winehouses lyd. Han har også produceret Adele, Lily Allen, Robbie Williams og mange andre.

Hans seneste udgivelse har allerede hittet stort med nummeret Uptown Funk, som du kan se videoen til her. Ud over dette klare hit, så er 'Uptown Special' at betegne som dette års svar på Random Access Memories, som var det store hit for Daft Punk i 2013.

'Uptown Special' er, som med Ronsons tidligere album, som i øvrigt alle kan anbefales, spækket med prominente gæster. Denne gang er der gæsteoptrædener fra blandt andet Stevie Wonder, Jeff Bhasker, Kevin Parker, Mystikal og flere andre.

Albummet emmer af 70'er og 80'er referencer og kunne lige så vel være udkommet i denne periode. Der er henvisning til Quincy Jones' 'The Dude', James Brown, Steely Dan, Chaka Khan og mange andre stjerner fra perioden.

[ting:list_item_short:717300:51493362]

 

 

Anja anbefaler:

Ariel Pink

Musikåret 2015 er stadig nyt og jeg er endnu ikke stødt på de store musikalske øjenåbnere. Men så kan man jo stadig glæde sig over at 2014 bød på mange spændende udgivelser. Et album jeg lige er dykket ned i, er Ariel Pink 'Pom Pom', udgivet i november 2014.

Ariel Pink er en amerikansk multiinstrumentalist og musikproducer. Han har udgivet musik i mange år - de sidste ti på det eksperimentelle band Animal Collective's pladeselskab, Men der blev for alvor lagt mærke til hans projekt i 2010, da albummet Ariel Pink's Hunted Grafitti 'Before Today' udkom.

Ariel har en meget eklektisk musikstil, der stikker i nærmest alle musikhistoriske retninger. Fra 60'er-rock over 80'er pop til 90'er indie og hvad der eller passer herren. Fem af de sytten sange på 'Pom Pom' er skrevet til Ariel Pink af musiklegenden Kim Fowley fra hans hospitalsseng, hvor han kæmper med alvorlig sygdom. Sangene er dog ikke dystre af den grund.

Det er underholdende musik og det meste kommer du nok aldrig til at høre på P3. Lyt med og se om du også skal have billet til Ariel Pink koncerten på Bremen Teater i København den 10. marts 2015.

[ting:list_item_short:717300:51399110]

[ting:list_item_short:717300:29486239]

[ting:list_item_short:717300:28301707]

 

Video til 'Put Your Number In My Phone' 

Video til 'Picture Me Gone'