Musikbiblioteket anbefaler - december 2015

01.12.15 (Opdateret )
Så er der nye, friske anbefalinger af musik - denne gang med Saybia og Liam Finn.

Signe anbefaler:

Min månedsanbefaling er en meget personlig anbefaling. Det er Saybias album No Sound From the Outside.

Jeg kender ikke Søren Huss. Men jeg føler jeg gør lidt alligevel. Saybia og Sørens stemme var lydtapet til mange af mine fester og jeg forbinder musikken med den første lille lejlighed vi havde. Så kom ulykken i 2007, der satte en stopper for Saybia i en periode. Jeg husker at jeg sad med en dreng på 3 år og en lille baby og tænkte at det var det værst tænkelige der kunne ske. At miste den man elsker. Og jeg græd. Sorgen var så virkelig og tæt på. Og jeg græd mig igennem soloudspillet Troen og Ingen fra 2010. Da Søren Huss er på scenen med De eneste to i 2011 med sangen ”Jeg har ikke lyst til at dø”, gav det gåsehud og min beundring blev ikke mindre. Jeg har også oplevet ham til en fantastisk rørende intens solokoncert i 2013 og igen skabte det genklang i mig. 

 

Så kom det nye album fra Saybia i 2015. Jeg har hørt det igen og igen. Det er et album der er melankolsk, håbefuldt, mørkt, roligt, voksent og ægte. Det er skønt at høre hele bandet igen. Der gør musikken større og det fylder bare mere. Det er skønt at høre de andre stemmer sammen med Sørens. 

 

Den genkendelige guitar lægger tonen an i det første nummer Airplanes and Submarines.

”I’m not lonely, nor in love

somewhere in between airplane and submarine

and I found peace in my heart with what I leave behind.”

 

En status på livet som det er nu og det giver mig en vis ro at man kan komme igennem denne sorg og komme ud på den anden side. I live. 

 

Der er flere virkelig anbefalelsesværdige sange som Down, der er dyster i teksten, men hvor tonelejet i musikken alligevel stiger. Og Paralyzed der så fint beskriver en forelskelse. 

 

Så når man til det sidste nummer på albummet. I´m still waiting. Og så bliver jeg lidt trist igen og sorgen og tabet er til stede igen.  

"I'm still waiting, waiting for you

You to come back, out of the blue

I'm still waiting, waiting for you

You to come back, out of the blue"

 

[ting:list_item_short:870970-basis%3A51899547]

 

 

Nikolaj anbefaler:

For tiden lytter jeg nærmest ikke til andet end den New Zealandske musiker Liam Finn, som har udgivet 3 albums under eget navn.

 

Ocean Emanuelle

Herligt drømmende åbningssang fra albummet The Nihilist.

Ocean Emmanuelle

 

Snug As Fuck (live)

Oplev her, hvad man kan udrette med to stemmer, to guitarer på nummeret og ret god mikrofonteknik på det første nummer her, som hedder Snug As Fuck.

Liam Finn Sessie (live op Into the Great Wide Open 2014)

 

Remember When

En flot demonstration af, hvad der er muligt at behandle på en sang på kun lidt over 3 minutter. På den korte tid behandles kærlighed over for venskab, jalousi, tilgivelse og indfrielse.

Sangen kommer fra debutalbummet I'll Be Lightning, som virkelig er anbefalelsesværdigt at lytte til.

Liam Finn - Remember When

 

[ting:list_item_short:870970-basis:28882998]