Anbefalinger fra musikåret 2014

18.12.14 (Opdateret )
Musikbiblioteket har udvalgt de bedste udgivelser fra 2014. Se og lyt med her.

 

Emilies top 5 albums fra 2014:

 

Jenny Lewis - The Voyager
Endelig nyt fra denne seje dame! Det er seks år siden, hun sidst udgav et soloalbum. The Voyager har været længe undervejs og albummet behandler bl.a. bruddet med bandet Rilo Kiley, som Lewis var med til at danne i 1998. Det er et meget personligt og følelsesladet album med tekster om voldsomme brud, sorg og søvnløshed. Stilen og lydbilledet er countryinspireret indiepop med en god portion ”L.A.-feeling”. Ryan Adams har produceret det meste af albummet, mens Beck står for den første single ”Just One of the Guys”. Videoen er en herlig opvisning fra Lewis og en flok kendte kvindelige skuespillere, der giver en skarp status på det at være en kvinde midt i livet – og den status, man derefter får i både andre kvinders og den mandlige modpols øjne.

Just One of the Guys officiel video.
[ting:list_item_short:717300:51174909]

 


Damon Albarn - Everyday Robots
Endnu en gammel helt. Det første soloalbum fra multiaktive Albarn og det er smukt, indadvendt og ikke mindst bare rigtig godt! Han gav en formidabel koncert på Roskilde Festival i sommer og det var ikke mindst publikums fortjeneste. Det er længe siden, jeg har været til en koncert, hvor stemningen var så intens og Albarn blev jo storhyldet af et overfyldt Arena-telt. Han tog imod det med åbne arme og spillede samtidig sine fine og intime sange med en rørende ydmyghed.

[ting:list_item_short:717300:50971589]
[ting:list_item_short:717300:50971562]

 


Beck - Morning Phase
Åbningsnummeret på dette album er simpelthen så smukt og man føler sig straks hensat til dagdrømmerstemning. Beck har udtalt, at dette album er en reference til ”Sea Change” fra 2002. Flere af musikerne fra dengang er da også vendt tilbage for at være med på ”Morning Phase”. Pladen giver mig associationer til bl.a. Nick Drake og Gram Parsons. Det langsomme tempo hele pladen igennem giver en smuk helhedsoplevelse.

[ting:list_item_short:717300:50960900]

 


Nicola Benedetti - Homecoming: A Scottish fantasy
Denne blændende violinist er skotsk, selvom man ikke kan se det på navnet. Hendes seneste udgivelse er en hyldest til Skotland og består af skotske melodier arrangeret for violin og orkester, skotsk spillemandsmusik og et klassisk værk: Skotsk fantasi af Max Bruch. Bruch var tysker, men meget fascineret af de skotske folkemelodier. Jeg synes, Benedetti klarer de forskellige genrer overbevisende. Hun er tilmed en meget sympatisk og gavmild musiker, der rejser verden rundt og spiller med de bedste orkestre – og ofte afholder master classes i de forskellige lande for børn og unge. Med dette album kom Benedetti ind på den britiske Top 20 som den første klassiske musiker i tyve år.

[ting:list_item_short:717300:51132807]

 


Carl Nielsen - Symphonies nos. 4 & 1. (Alan Gilbert og New York Philharmonic)
Den anden udgivelse i ”The Nielsen Project” er ikke til at komme udenom. Og i 2015 bliver Carl Nielsens 150 års fødselsdag fejret landet rundt. Gilberts indspilninger af Nielsens symfonier er i en klasse for sig. Utroligt velspillet og i en rivende fart! Jeg synes, det er superfedt og det er virkelig en god international udbredelse af vores store danske komponist.

[ting:list_item_short:717300:51338189]

 

 

Nikolajs top 5 albums fra 2014:

Emilie har nogle rigtigt gode bud på en top 5, hvor jeg specielt kan tilslutte mig Damon Albarn og Becks nye udgivelser. Jeg synes ikke 2014 har budt på så meget godt som 2013 gjorde, men her kommer alligevel en flok anbefalinger fra året der gik.


Neil Finn - Dizzy Heights
Ifølge last.fm og Spotify har vi her det album, som jeg har lyttet mest til i løbet af 2014. Og med god grund; her er gode melodier, eksperimentelle kompositioner og nik hen imod krautrock. Den udvidede brug af strygere er ny for Neil Finn, men klæder numrene.

[ting:list_item_short:717300:50961516]

 


D’Angelo And The Vanguard – Black Messiah
En sen udgivelse, som får en fuldt fortjent plads på årets bedste udgivelser. Albummet har også været undervejs i omkring 15 år, men alle forventninger til udgivelsen er blevet indfriet.

[ting:list_item_short:717300:51493281]

 

 

FKA Twigs - LP1
Pop – men stærkt eksperimenterende pop. En virkelig stærk udgivelse fra en meget speciel kunstner.

[ting:list_item_short:717300:51180488]

 

 

St. Vincent - St. Vincent
Annie Clark, som arbejder under aliasset St. Vincent, skulle have optrådt på Northside 2014, men måtte desværre aflyse. Heldigvis kunne man opleve hende med band på Vega i efteråret, som for mig var en af årets bedste koncerter.
Virkelig eksperimenterende kompositioner, som ikke helt lyder, som om de er indspillet på denne jord.

[ting:list_item_short:717300:50965201]

 

 

Jørgen Leth - Ingen regning til mig
Hr. Leth i samarbejde med Frithjof Toksvig og Mikael Simpson. Et virkeligt underholdende og rørende album om liv, død, kalkunhals, kvinder og ture gennem Danmark. Årets bedste danske udgivelse - hvis altså du spørger mig.

[ting:list_item_short:717300:51088735]

 

 

Andre gode album fra 2014 (ifølge Nikolaj)

 

Foo Fighters - Sonic Highways
[ting:list_item_short:717300:51380681]

 

The Roots - And Then You Shoot Your Cousin
[ting:list_item_short:717300:51081617]

 

Ryan Adams – Ryan Adams
[ting:list_item_short:717300:51264576]

 

MØ - No mythologies To Follow
[ting:list_item_short:717300:50972372]

 

Daniel Lanois - Flesh and machine
[ting:list_item_short:717300:51381092] 

 

Leonard Cohen – Popular Problems
[ting:list_item_short:717300:51264452]

 

 

Scarlet Pleasure – Mirage [EP]
Lyt via WiMP.

 

Trent Reznor & Atticus Ross - Gone Girl Soundtrack
Lyt via WiMP