Bogbrevkassen #23 - Det brændende bibliotek - Golden days special

Galoperende biblioteksriddere, et erotisk møde med papyrus, sydindiske kunstbiblioteker og noget om hvordan man altså ikke bestiller to øl på spansk.

Biblioteket brænder og Lea og Aske forsøger at samle de glødende stumper sammen til en bunke boganbefalinger, når Bogbrevkassen går den antikke planke ud i denne Golden Days-special. Med udgangspunkt i det sagnomspundne og nedbrændte bibliotek i det antikke Alexandria skal vi nemlig tale om videnstab og brændte bøger. Det fører os omkring alt fra bogbusser i Lisbjerg til kyniske break-up mails, ligesom vi inspicerer samlerens og samlingens natur. For hvad er meningen med offentlige registre og biblioteker – er det ikke bare en illusion, at bilde sig ind, at man kan indordne verdens kaos i alfabetisk rækkefølge? Og hvorfor droppede Lea timerne i oldtidskundskab til fordel for sløje nachos på den lokale?

Medvirkende: Lea Fløe og Aske Tolsgaard, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen

Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Silja og Ole på info@ltk.dk.

Du kan lytte til vores podcasts i SoundcloudPodbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts med dette link.

 

 

Golden days anbefalinger

Det læser vi lige nu