De store spørgsmål

Kom og vær med til at stille de store spørgsmål i Fordybningen

Kom og vær med til at stille de store spørgsmål i Fordybningen
Hvem er vi, hvorfor er vi her, og hvordan skal vi være mennesker? Disse spørgsmål har givet os hovedpine i årtusinder, og måske bliver vi aldrig helt færdige med at forsøge at besvare dem. Men det betyder ikke, at vi ikke bliver ved - og derfor har Fordybningen udvalgt fire brillante bøger, som lader os stille de helt store spørgsmål.

Læs mere om Fordybningen her http://www.lyngbybib.dk/fordybningen

NB! Man kan ikke reservere Fordybningens bøger på forhånd, så kom i stedet forbi udstillingen på Stadsbiblioteket og snup en god bog med hjem.

Det er magisk at vi er her
Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Disse spørgsmål har optaget mennesket til alle tider – men vi er stadig langt fra at have et svar.

Faglighed, formidling og refleksionsniveau er i højsædet når en teolog, en biolog og en astrofysiker undersøger livets store spørgsmål i denne indsigtsfulde samtalebog.