Bogbrevkassen #29 - Faderskab

Hvor er far henne?

Ida venter sit første barn, og har spist sig igennem alt den nyere moderskabslitteratur, der har hittet de seneste sæsoner. Men hvad med den kommende far – hvad skal han læse? Podcastpanelet tæller i dette afsnit to fædre og en mor, som troligt går på jagt efter bøger, der både kan forberede den snart nybagte far på en ny tilværelse og ikke mindst give ham en virkelig god læseoplevelse imens.

Og hvad venter der ham så? Frustrationer, afmagt, tvivl, banaliteter, gentagelser, gentagelser, gentagelser?  Måske. Men måske finder vi også magien og poesien netop her? Og hvad vejer egentlig mest, en nyfødt baby eller Knausgaards Min kamp?

Mød fædrene der slår til, ikke slår til og dem, der bare slår i puden, når vi leder efter faderskabet i litteraturen!

Medvirkende: Minna Haddar, Aske Tolsgaard og Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen

 

Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna, Silja og Ole på info@ltk.dk.

 

Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts med dette link.

Anbefalinger til Ida