Nye bøger til udskolingen - juni 2021

Bibliotekerne har mange spændende nye bøger på hylderne. Vi har samlet en stak af de mest interessante til jer på listen her.

På listen over nye bøger til udskolingen er der i denne måned fire bøger, som er lige til at tage med på sommerferie. Der er lidt for en hver smag. 'Arvingen' foregår i Oslos overklassemiljø, og er til dem der godt kan lide en historie med intriger og hemmeligheder. Er man mere til mystik og det overnaturlige blandet med realisme, så er bogen 'Vores skjulte evner' måske noget. Her har Maeve evner som tarotkortlæser. Historien tager virkelig fart, da Maeves tidligere veninde pludselig forsvinder. Har man selv en bucketlist, kunne bogen '#bucketlist' måske være noget. Her skal bogens hovedperson igennem en sommer fuld af udfordringer. Sidst på listen har vi 'Måske i morgen', som er en barsk historie om at være med i en pigebande.

Rigtig god sommer og læselyst.