Nye bøger til mellemtrinnet - februar 2021

Bibliotekerne har mange spændende nye bøger på hylderne. Vi har samlet en stak af de mest interessante til jer på listen her.

Der er både action, hverdagsliv og gys på listen i denne måned. I bogen Wonderscape kommer tre børn ind i et computerspil ude i fremtiden, helt perfekt for spilentusiaster og SciFi fans. Der er sære ting at opklare og detektivarbejde i hele tre af bøgerne og i Eurokicker - jagten på billethajerne, kombineres det med fodbold. I en lille hvid løgn er der hverdagsliv med akavede situationer og første kærester. Du kan også finde ud af om et æg kan være uhyggeligt? Det kan det i Æggets hemmelighed som er til de børn som godt kan lide et lille gys.