Om arrangementet

Lokalitet
Sophienholm
Nybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
Tid
14:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Musik/koncert

Joyce Moreno with Steen Rasmussen Quinteto feat. Leo Minax

14.07.19
En af Brasiliens helt store sangerinder gæster Sophienholm sammen med et forrygende dansk orkester.

Pianisten og komponisten Steen Rasmussen har samlet et stjernehold til et mix af brasiliansk saudade og nordisk melankoli med Joyce Moreno i front. Siden hun udgav sit debut-album i 1968, har Joyce Moreno cementeret sin stjernestatus som sanger, guitarist og komponist både i Brasilien og i resten af verden, som en af de væsentligste arvtagere til Elis Regina og Antonio Carlos Jobim. Til denne koncert synger hun Steen Rasmussens sange om livet, stjernerne, solen og kærligheden fra deres seneste album ”Canta”, der er et unikt møde mellem Brasilien og Danmark.

Også den brasilianske sanger og guitarist Leo Minax kan opleves til koncerten.
Leo Minax er oprindeligt fra den brasilianske bjergby Belo Horizonte, og hans musikalske dialekt er rundet af den særlige stil, man kender fra dette område, især formidlet af sangeren Milton Nascimento.
 

Joyce Moreno -vokal/guitar, Leo Minax – vokal/guitar, Lis Wessberg - trombone,
Jacob Andersen – percussion, Frederik Damsgaard – bas,
Jonas Johansen – trommer, Steen Rasmussen – piano

 

Gratis adgang - I tilfælde af dårligt vejr flyttes koncerten til Staldloftet.