Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:30
Pris
120 kr.
Bibliotek
Sted
Biblioteksrummet
Målgruppe
For voksne
Foredrag

TOUR DE GENRE - mød forfatterne bag årets bedste faglitteratur

14.03.20
Få afstøvet hjernebarken og få indsamlet funfacts til fremtidige middagsselskaber - dagens program byder på 9 talks om alt fra true crime, sportsbøger til natureksistentialisme og gastrobøger, som du kan vælge til og fra.

DAGENS PROGRAM

10.00-10.30 - Biblioteket åbner dørene. Mulighed for at købe morgenbrød.

10.30-11.30
TRUE CRIME – BØGERNE DER FÅR DIN PULS OP. Mød forfatterne Mette Mayli Albæk retsanalytiker i DR og medforfatter til Terroristen fra Nørrebro. Niels Fastrup som er journalist og forfatter til Det store skatterøveri. Marie Louise Toksvig kriminalreporter og forfatter til Rødder: en gangsters udvej. Nedim Yasars historie. True crime har indtaget bogreoler såvel som streamingtjenester og er en genre der efterhånden appellerer til de fleste. Hvor det for 20 år siden primært omhandlede mordmysterier, spænder temaerne idag vidt med alt fra økonomisk svindel til nuancerede portrætter af dem som lever på kanten af loven. 

11.40-12.25
NATUREKSISTENSIALISME - BØGERNE DER GØR DIG KLOGERE PÅ ET DYR...og giver appetit på nye naturoplevelser. Mød Marc Hamer (WLS) som har skrevet Kunsten at fange muldvarpe og Patrik Svensson (S) Åleevangeliet. Oplev Kim Skotte (Politiken) interviewe Marc Hamer og Patrik Svensson. 'Åleevangeliet er oversat til mere end 30 sprog. Herhjemme har samtlige anmeldere erklæret deres uforbeholdne respekt. Svend Brinkmann gav bogen 5 hjerter i Politiken og Kjeld Hillingsø, gav den 6 stjerner i Berlingske. I Marc Hamers bog Kunsten at fange muldvarpe tager forfatteren os med ud i naturen, og skaber tid og rum til eftertænksomhed og overvejelser om livets store spørgsmål. Arrangementet foregår på engelsk.

12.35-13.20
VACCINESKRÆK & ESSAYS – videnskabelige essays af Eula Biss (US) Immunitet i samtale med Tore Leifer, kulturjournalist, forfatter og oversætter, taler med Eula Biss om hendes essay 'Immunitet'. Bogen ligner muligvis et kompendie på medicinstudiet, men er faktisk en legende let læst bog, der gør os meget klogere på, hvorfor der findes en udbredt vaccineskepsis i dag. Glæd dig til dialogen over et virkeligt skarpt skåret essay. Bemærk arrangementet foregår på engelsk

13.30-14.15
AMERIKANSKE TILSTANDE – svedlugtende bokseklubber, hårdtslående politipatruljer og barske skinheadmiljøer. Anne Glad taler med Jacob Holdt Om at sige ja og med Sara Maria Glanowski Skyggebokser om USA's mange undergrundsmiljøer. Jacob Holdt ser tilbage på et liv med rejser, menneskemøder og ikke mindst sine fotografier i bogen Om at sige Ja. Erindringsbogen udkommer over 40 år efter 'Amerikanske billeder', der tog USA såvel som Danmark med storm. Sara Maria Glanowski tager os i bogen Skyggebokser med til undergrundsmiljøer i New York. 

14.25-14.55
OPSLAGSVÆRKER ved Jacob Mollerup fagredaktør på Trap Danmark og Jørgen Schack fra det danske sprognævn. Samtalen er modereret af Anne Glad. Encyklopædier, ordbøger og andre opslagsværker har de seneste årtier være udfordret af internettet. Så hvorfor udkommer de stadig i 2020? Og hvilke overvejelser ligger forud for udvælgelsen af den information, bøgerne rummer? Anne Glad taler med Jørgen Schack f og Jacob Mollerup, på Trap Danmark.

15.05-15.30
VIDENSKAB OG ØLBRYGNING i skøn forening. Science brew fortæller om ølbrygning og anbefaler de bedste ølbøger. Faglitterær festival har i samarbejde med DTU Science Brew lanceret Faglitterær festivALE. Science Brew, der har opfundet en helt ny og mere bæredygtig måde at brygge øl på. Du kan smage deres øl imens. 

SPORTSBIOGRAFIEN - BOGEN ALLE TALTE OM I 2019:  Nicklas Bendtner. Begge sider, af forfatter Rune Skyum-Nielsens som i samtale med Aske Tolsgaard fortæller bogen om den sagnomspundne fodboldspiller. Spækket med hidtil ukendte historier fra landsholdets omklædningsrum og træningslejre, udløste biografien da også en række reaktioner fra andre spillere, heriblandt Brian Laudrup. Samtale med forfatter Rune Skyum-Nielsen om baggrunden og tilblivelsen af bogen.

16.35-17.35
AMERIKANSK WHISKEY – BOGEN DER KLÆDER DIG PÅ TIL NÆSTE AFTEN I HERREKLUBBEN. Røverhistorier og smagning ved Henrik Brandt Bourbon – bogen om amerikansk whiskey. Henrik Brandt tager os med på en rejse over Atlanten til de amerikanske whiskeytønder. Vejen lægges forbi amerikansk whiskeyhistorie med alt fra forbudstid og dry counties til forskellige typer whiskey og til selve produktionen. Og så skal der selvfølgelig smages undervejs.

17.45-18.30
GRISENS KULTURHISTORIE - BOGEN DU FÅR LYST TIL AT SÆTTE TÆNDERNE ved Helle Brønnum Carlsen Grisen. I samtale med Anne Glad.* Helle Brønnum Carlsen er madanmelder, forfatter til mere end 16 kogebøger og underviser i madkundskab. 'Grisen' er både en kulturhistorisk og gastronomisk fortælling med lækre opskrifter på klassikere som brændende kærlighed og mørbradgryde. Anne Glad taler med Carlsen om grisens kulturhistorie i det danske køkken og dyrets vej til gryderne.

Flæskestegssandwich fra Meyers Madhus, kan bestilles og nydes under arrangementet. OBS dette skal bestilles senest 11. marts.