Om dette arrangement

Tid
19:00 - 22:00
Pris
80 kr.
Lokalitet
Ved Kaningården
Furesøvej 161
2830 Virum
Arrangører
Målgruppe
For unge
Foredrag

Bålhistorier - rejseeventyr fra hele verden

21.08.20
Kom til eksklusivt bålarrangement og få tips til din næste rejse. Naturfotograf Henrik Egede-Lassen fortæller vilde rejseeventyr fra bogen 'Hvis jeg overlever det her - bliver det en god historie'. Der er snobrød, pølser - og lækre øl fra Science Brew, der fortæller om cirkulær øl - og fødevareteknologi.

Naturfotograf Henrik Egede-Lassen har dokumenteret naturen på alle 7 kontinenter under og over vandet blandt andet for National Geographic, ligesom han har været vært på adskillige naturprogrammer på DR1 og DR2.

Til dette bålarrangement vil Henrik give smagsprøver på nogle af de vilde rejseoplevelser, han har beskrevet i sin bog Hvis jeg overlever dette - bliver det en god historie.

Men vi vil også gerne høre om dine eventyr. Hvor drømmer du om at tage hen? Henrik Egede-Lassen deler nemlig også ud af sine gode tips og tricks til alt fra beklædning og indretning af lejrplads til hvordan du undgår alverdens turistfælder og i det hele taget rejser ansvarligt.

Som noget særligt kommer også Tino Rabe Tønnesen fra Science Brew med smagsprøver på cirkulær øl - og fødevareteknologi. Og vi sørger selvfølgelig også for snobrødsdej og grillpølser.

Der er med andre ord lagt i ovnen til en hyggelig aften omkring bålet med gode historier, rejsetips og lækre øl og snacks.

Bemærk at arrangementet ikke foregår ved Kaningården. Kaningården er blot mødestedet, hvorfra vi går samlet til bålpladsen kl. 19, så mød op i god tid. Praktisk fodtøj anbefales. Aldersgrænse for ølsmagning: 18 år.

Materialer