Om dette arrangement

Tid
19:30 - 21:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Stadsarkivet Frieboeshvile
Lyngby Hovedgade 2
2800 Kongens Lyngby
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Debat/samtale

Filosofisk salon - Det onde

23.10.19
Salon om ondskaben. Med Sørine Gotfredsen

Stearinlys i stagerne, fransk salonmusik, rødvin, baguette og brie udgør kulissen, når Stadsarkivet byder indenfor til tre aftener om livets store spørgsmål. Forbilledet er 1920’ernes parisiske samtalesaloner, og aftenerne er perfekte til dig, der står midt i livet og trænger til refleksion i en travl hverdag. Sognepræst fra Lyngby Kirke Jørgen Demant og en særligt inviteret oplægsholder introducerer hver salons tema og sætter samtalen i gang.

”Det er umoderne at tale om ondskabens kræfter i en tid, hvor mennesket som udgangspunkt anses for at være et temmelig godt væsen”. Sådan skriver Sørine Gotfredsen i sin bog Fri os fra det onde. Hvorfor vil vi ikke tale om ondskab? Tør det moderne menneske ikke se skyggesiden i øjnene? Er ondskab altid kun resultatet af psykologiske eller sociale omstændigheder? Er kampen mod det onde afblæst? Oplæg ved præst, forfatter og debattør Sørine Gotfredsen.


Onsdag den 23. oktober kl. 19.30-21.30
Havesalen på Frieboeshvile
Pris: 100 kr. (inkl. rødvin & ost). Billetter udbydes med link på Facebook – Filosofisk Salon i Lyngby.

Materialer