KUNSTNERKOLONIEN I ITALIEN & GENSYN

31. JANUAR -1. APRIL

SOPHIENHOLM

ENTRÉ: 75 KR. / 55 KR. STUD./PENS.

GRATIS FOR BØRN OG UNGE U/18 ÅR.

I anledning af, at det populære DR2-program Kunstnerkolonien endnu engang løber over skærmen, inviterer Sophienholm både denne sæsons og flere af de tidligere sæsoners kunstnere til at udstille de værker, de skabte i programmets regi.

Udstillingen indeholder gensyn med værker fra alle sæsoner, men særligt fokus vil der naturligvis være på det nye kuld. I denne sæson møder vi tre nye talenter: Mette Riise Kristensen, som arbejder med tidsbaserede medier, Sophia Luna Portra, der arbejder med alt fra sang til skulptur, og på Amalfikysten kaster sig over oliemaleriet for første gang og Jo Hedegaard, der både når omkring traditionelle italienske marmortavler og skaber sociale interventioner, der blandt andet inkluderer en vest med rygmærker!
Oplev kunstværker af: Kaspar Bonnén, Adam Christensen, Cathrine Raben Davidsen, Erik A. Frandsen, Gun Gordillo, Jo Hedegaard, Kirsten Justesen, Eske Kath, Ida Kvetny, Michael Kvium, Bjørn Magnussen, Kim Mejdahl, Julie Nord, Frederik Næblerød, Sophia Luna Portra, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Mette Riise Kristensen, Maria Torp og Sif Itona Westerberg.

Samtlige sæsoner af Kunstnerkolonien er produceret af Eddy Media for DR, og Sophienholm takker for samarbejdet i forbindelse med udstillingen.

Omvisning på udstillingen finder sted onsdag den 13. marts kl. 18. Læs mere og køb billet til omvisningen her.