Arrangementer for voksne
Over hækken, bag facaden: Nordre og Søndre Mølle
- Tid
- 16:30 - 18:00
- Pris
-
Standard: 35 DKKBiblioteksklubben: 30 DKK
- Sted
- Nordre Mølle, Lyngby Hovedgade 24
Over hækken, bag facaden er Stadsarkivet og Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes fælles rundvisningsformat, der kombinerer lokalhistorie med litteratur.
I det yderste af Lyngby Sø, lige hvor Mølleåen begynder sin strøm gennem Lyngby-egnen, ligger Nordre Mølle og Søndre Mølle. På denne plet mellem vandet og kirkens bakke lå noget af det ældste Lyngby for hundredvis af år siden, og i mindst 400 år har der ligget en mølle, som har produceret alt fra malet korn til falske mønter.
Du får historien om landsbyens sladdercentral, Kunst-Caspar, Svenskekrigen og forbrydelser i mølleværket, når arkivar Anders Tøttrup Nielsen og litteraturformidler Patrick Ranfelt tager dig ind i den historiske Nordre Mølle. Og så får du også et scoop: Vi har for første gang fået lov at invitere jer ind bag facaden i Søndre Mølle, som normalt er lukket for offentligheden.