Anbefaling

Monsters & robots – volume 1 af Deadstock

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på farverig sci-fi kunst.

Monstre & robotter

I denne uge bevæger vi os ind i et fantasyfuldt sci-fi univers. Det er kunstneren Deadstock, der har lavet denne fornøjelige bog, som er en kombination af malerier og historier. Som titlen så fint beskriver, så er temaet monstre og robotter. Deadstock har skabt et sammenhængende sci-fi univers, med planeter, klaner, symboler og dynastier. Hvert monster/robot vises både som det endelige resultat og de arbejdstegningerne, der ligger bag værket. Derudover er der også en tekst, som beskriver monstret/robotten, det vil sige hvor det er fra, hvilken personlighed og interesser det har og eventuelle slægtskaber eller tilhørsforhold med de andre karakterer i bogen.

En af mine favoritter er karakteren Umi, både på grund af billedet og historien. Umi er en lille sort pelset skabning, med senede lange gullige lemmer og en lang hale. Hun er malet på en knaldrød baggrund, som giver en flot kontrast til den sorte krop. Da hun ikke er særlig stor og har fjorten brødre, har hun fundet alternative måder at klare sig på, heriblandt at skaffe sig viden, som hun bytter til mad. Hun er klog og snedig, hvilket er en fordel i hendes profession som tyv.  

Bogen kan underholde med billederne i sig selv, men man bliver hurtigt fanget af historierne, der hører til. Med opslagsværket bagerst i bogen, hvor planeterne og symbolerne bliver forklaret, skabes en helhed, der giver billederne liv. 

Jeg kendte ikke kunstneren før jeg læste bogen og jeg har ikke kunne finde ret mange oplysninger om ham. På sidste side skriver han lidt om sig selv og jeg har også fundet lidt på internettet, men det er meget begrænset. Da han lavede bogen, havde han planer om at udgive en volume 2 i serien, men det er ved at være en del år siden, så jeg håber bare på, at den kommer en dag.

Anbefalingen er skrevet af Anna Wittorff