Julebestiariet: en julekalenderguide til vinterens monstre af Benni Bødker

28.11.17 (Opdateret )
Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en anderledes julekalenderhistorie.

Julekalenderbogen til monsterelskeren

Jeg er hvad man vil kalde en rigtig julegris. Julen er lyspunktet i vinterens mørke og kulde, så jeg giver den alt hvad den kan trække når vi kommer til december. En del af julehyggen er selvfølgelig julekalenderen, som jo både findes med låger, der skal åbnes, i fjernsynet med et nyt afsnit hver dag og så er der også julekalenderbogen, som jeg er særlig stor fan af. I år er der kommet en ny slags, det vil sige princippet er det samme som altid, med et kapitel hver dag, men indholdet er anderledes end andre jeg har læst.

Et bestiarium er en form for katalog over mytologiske væsner og fabeldyr, og var ret populære i middelalderen. Julebestiariet er en samling af juletidens væsner og monstre gennem tiden fra hele Europa. Hver dag i december kan man læse om et af disse væsner, hvor man får en beskrivelse af hvor det bor, hvordan det ser ud og hvilken mytologi vi befinder os i. Væsnet får også en vurdering af hvor farligt det er, hvor det kan få fra 1 – 5 grankogler, samt en lille sektion med tips til overlevelse, hvis man skulle være så uheldig at rende ind i det. Bogen er flot illustreret med dystre tegninger, som er meget stemningsfulde på den ikke særligt julede måde.

Jeg er ret vild med bogen, fordi skaber julestemning på en utraditionel måde og giver en indsigt i en tid, hvor julen ikke bare var hjerternes fest. Julebestiariet er nok ikke en kalenderbog for hvem som helst. Den er nok mest for de store børn, de nysgerrige, de historieinteresserede og andet godtfolk, der gerne vil udvide deres viden om julens væsner.

Anbefalingen er skrevet af Anna Wittorff

 en julekalenderguide til vinterens monstre

Bog

Julebestiariet : en julekalenderguide til vinterens monstre

Af Benni Bødker (2017)
Julekalenderbog med 24 beskrivelser af julemånedens monstre fra forskellige egne af Europa, heriblandt Julevætten fra Danmark og Norge, Krampus fra Østrig og Tyskland, Joulupukki fra Finland og Julekatten fra Island

 

Materialer
Benni Bødker: Julebestiariet : en julekalenderguide til vinterens monstre
Reservér
Bog

Julebestiariet : en julekalenderguide til vinterens monstre

Af Benni Bødker (2017)
Læs mere