Den første af Justin Cronin

31.10.17 (Opdateret )
Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en spændende horror-trilogi for voksne.

Halloween er ikke kun for børn

I nutiden bliver en mand syg under en ekspedition til Sydamerika. Da man finder ud af, at virusset, der overføres ved flagermusebid faktisk er i stand til at kurere selv de mest alvorlige kræfttilfælde. Det vækker den amerikanske regerings interesse og der bliver iværksat et forsøg, hvor man inficerer nogle fanger på dødsgangen med virusset for at undersøge, om virusset kan kurere andre sygdomme eller måske endda skabe supersoldater.

Det skulle man nok ikke have gjort.

I stedet skaber man nogle monstre – vampyrer - der hurtigt dræber og skaber flere vampyrer, som oversvømmer de uforberedte og forsvarsløse samfund, der ender med at bryde sammen under presset. Men bogen ender ikke her. Den første indleder med sine 1019 velskrevne sider en trilogi, der spænder over godt 1000 år og beskriver menneskehedens kamp for overlevelse i en civilisation, hvor frygten hersker, men hvor man også prøver at holde mørket tilbage både bogstaveligt og figurativt talt.

Den gennemgående hovedperson er den mystiske pige Amy, der som seks-årig må flygte fra de første rædsler sammen med en FBI-agent. Men som tiden går, bliver det mere og mere tydeligt, at hun måske er menneskehedens eneste redning.

Trilogien bestående af 'Den første', 'De tolv' og 'Spejlbyen' er virkelig lang, men også ret spændende. Cronin giver sig god tid, hvilket især gør historiens mange personer vedkommende og levende.

Bøgerne er anbefalelsesværdige især for læsere, der kan lide velskrevne horror-romaner, der spænder over en meget lang tidsperiode og omhandler flere slægtled.

 

Anbefalingen er skrevet af Michael Olsen

 Den første

Bog

Den første

Af Justin Cronin (2011)
Om et postapokalyptisk verdenssamfund, der spænder over 1000 år. Indeholder vampyrer og et helt unikt menneske som verdens måske sidste håb

 

Materialer
Justin Cronin: Den første
Reservér
Bog

Den første

Af Justin Cronin (2011)
Læs mere
Justin Cronin: De tolv
Reservér
Bog

De tolv

Af Justin Cronin (2012)
Læs mere
Justin Cronin: Spejlbyen
Reservér
Bog

Spejlbyen

Af Justin Cronin (2016)
Læs mere