Over åbent vand af Josefine Ottesen

21.11.17 (Opdateret )
Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. I denne uge er det bibliotekets praktikant Fabian fra 9. klasse på Lyngby Private Skole, der har skrevet anbefalingen, som byder på tredje del af serien 'Krigeren'.

En krigers eventyr

I kongeriget Fladhavet er det kun gået ned af bakke, siden Ansur blev konge. Mange mener, at årsagen til dette er havgudinden Berkanas gydje (præstinde), som er den eneste Ansur vil lytte til. Flere af hans nærmeste mener sågar, at hun forhekser ham. Hovedpersonen i bogen hedder Odd, som er en af kongens høvedsmand. Odd har det svært, da han er forelsket i Jara Wendelsdatter, hvis far er jarl af Nordlandet. Jara er ulykkeligt gift med Ansur. Odd mister derfor livslysten, og ønsker at dø en hæderlig død i kamp. Han tager til mange store slag uden at være en af de faldne. Ansur har svært ved at håndterer nedturen, og kommer ind i en formørket tilstand.

Gydjen mener, at Berkana har taget ham med til underverdenen, og hun prøver på at få ham op derfra. Hun kommer frem til, at det eneste der vil hjælpe, er en menneskeofring. Hun mener, at det er Odd der skal ofres, da han tidligere i sit liv har dræbt Berkanas gydje. Odd ønsker stadig at dø, og siger mod alles forventning ja til det. En af de andre høvedsmænd er uenige, og får overtalt gydjen til ikke at dræbe Odd med det samme, men sende ham ud i en båd uden årer. Odd lægger sig ned i båden, klar til at dø, men efter et døgn vækkes han af ham, der bliver hans kommende læremester. 

Jeg synes, det er en meget spændende bog, hvor der konstant er problemer, der skal ordnes, både for Fladhavet, men også for Odds eget liv. Der er ikke ti sider i bogen, hvor der ikke sker noget uventet. 

Anbefalingen er skrevet af Fabian Schiøler Würtz

 

 Over åbent vand

Bog

Over åbent vand

Odd kæmper stadig mellem pligten over for sin konge og sine egne muligheder for karriere og kærlighed

 

Materialer
Josefine Ottesen: Over åbent vand
Reservér
Bog

Over åbent vand

Af Josefine Ottesen (2017)
Læs mere