A Divided Spy af Charles Cumming

26.06.18 (Opdateret )
Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. I denne uge er det bibliotekets praktikant Montazar fra 8. klasse på Lundtofte skole, der har skrevet anbefalingen, som er en spændende krimi på engelsk

'A Divided Spy'

Fantastisk engelsk thriller, krimi og spionfiktion, som også er velskrevet. Den engelsk-politiske krimi starter med en tidligere spion, som troede at hans tid som spion hos M16 var færdig.  Hans fortid med servicen har kun bragt ham ulykke og et glødende had, mod de russiske agenter i Kreml.

Thomas Kell får tilbuddet om en chance for hævn fra en tidligere kollega, som også har lyst til at få ram på Kreml. Eftersom at Kell ikke arbejder hos servicen længere, må han tage sagen i egne hænder og stole på sine forrige kollega-venner. Kell griber hurtigt missionen og begynder at spore en af spionerne, som var med til at dræbe hans uskyldige kæreste. Manden han opsporer, fortæller ham, at der kommer til at være et terroristangreb i Storbritannien. Han skal tage et umuligt valg om loyaliteten til M16 eller en ende på hans plage.

'A Divided Spy' er den sidste bog i Cumming’s Thomas Kell trilogien og selvom man ikke har fulgt med i serien, kan man stadig læse den og få en god oplevelse. Bogen kan selvfølgelig virke lidt forvirrende i starten, men efter at tempoet stiger, bliver det nemmere for læseren at forstå omgivelserne. 'A Divided Spy' hjælper med at forklare forskellige ting, der kan ske i virkeligheden, og måske hjælper med at besvare nogle spørgsmål, om forholdene mellem M16 og GRU. Bogen kommer også med nogle nye tanker, om de mange terroristgrupper, som findes i Mellemøsten og bringer forskellige synspunkter, der forklarer hvordan en person kan finde på at gøre noget så umenneskeligt. Charles Cumming er virkelig god til at give dybde til sine karakterer, med hver deres personlighed. Hovedpersonen Kell er et sympatisk menneske og det hjælper til at se hans synsvinkel.

'A Divided Spy' er en perfekt moderne spionage bog. Bogen er desværre ikke oversat til dansk, men så har du chancen for at øve dit engelsk.

Anbefalingen er skrevet af Montazar Akil Al-Badran

 

Materialer
Reservér
  • Bog

A divided spy (Engelsk)

Af Charles Cumming (2016)
Læs mere