47 meters down

27.03.18 (Opdateret )
Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en spændende tur under vandet.

Tør du hilse på hajen?

Filmen handler om to søstre på ferie i Mexico. De vil på en dykkertur for at se på hajer. Den ene af søstrene er ikke meget for det, men den anden søster får hende overtalt til turen. De skal dykke ned i et bur og derfra se på hajerne. Da de kommer til båden og ser buret de skal dykke ned i, er den ene søster ved at bakke ud af det. Men igen får den anden søster hende overtalt. Først skal de to unge mænd, som de har mødt i Mexico en tur ned i buret. Så bliver det endelig de to søstres tur og de kommer i dykkerudstyret. Den første søster er stadig ikke helt tryg ved det. De kommer ned i buret og bliver sænket nogle meter ned. Den første søster glemmer helt sin angst, da hun ser alle de fisk der svømmer rundt omkring dem. De første hajer kommer også, og hun er stadig lige begejstret.

Kameraet følger linen der holder buret et kort øjeblik og så ved vi godt hvad der skal til at ske. Først giver buret et lille hop og søstrene bliver lidt bange. Men oppefra bliver de beroliget med, at det kan sommetider godt ske. Men pludselig sprænger linen og buret falder mod bunden. Der er 47 meter ned til bunden. Dernede er radiokontakten til skibet forsvundet, da der er for langt ned. De har ikke så meget ilt tilbage. Gode råd er dyre. Den ene af søstrene svømmer opad for at se om hun kan få radiokontakt med båden igen. Det lykkedes, men hun får at vide, hun skal svømme tilbage til buret og vente på hjælp. Men hjælpen lader vente på sig. Der sker flere overraskende ting undervejs i filmen. Spændende og seværdig.

 

Anbefalingen er skrevet af Gitte Gregersen

 

Materialer
Mark Silk, Johannes Roberts, Ernest Riera, Johannes Roberts: 47 meters down
Reservér
  • Dvd

47 meters down

Af Mark Silk, Johannes Roberts, Ernest Riera, Johannes Roberts (2017)
Læs mere